Rødovre Statsskoles Volleyball Klub
Adgang til medlemsdel
E-mail adresse
Adgangskode 


Glemt din adgangskode?

Tilmeld dig her

Vigtige begivenheder
Vis/skjul
Sæsonen starter
17.9.2010 i Ikast
Alle kendte kampe, stævner, TC-træninger mv. er lagt ind i vores nye volleykalender. Klik på den til højre.
Velkommen til RS
Vis/skjul
Udskriv
Foreningens officielle navn er Rødovre Statsskoles Volleyball Klub, dagligt omtalt som RS, hvilket navn foreningens seniorhold stiller op under.

RS har i dag ca. 75 medlemmer, fordelt med ca. 60 ungdomsspillere og ca. 15 senior mixspillere.
Foreningens primære fokus er på ungdomsarbejdet, hvor kidsafdelingen "RæSerKids" for de 6 til 11-årige gennem de seneste 6 år har været i fokus. Alle i denne aldersgruppe stiller op under holdnavnet "RæSerKids".

I det seneste år er der herudover kommet stor fokus på aldersgruppen 12-17 år, som består af mange oprindelige kidsspillere. Denne aldersgruppe har fra sæsonen 2008-09 indgået i et ungdomssamarbejde "BRH Volley" på Vestegnen sammen med Brøndby VK og Hvidovre VK, således at alle spillere i den alder stiller op under holdnavnet "BRH Volley".

RæSerKids og seniormixholdet træner primært i Rødovrehallen og i enkelte tilfælde også på Rødovre Amts Gymnasium, medens BRH-spillerne ligeledes træner i Tjørnehøjhallen i Brøndby og Frihedens IC i Hvidovre. Læs mere under BRH Volley og under de enkelte hold.

RS ledes i dag af en bestyrelse på 5 personer, hvortil er tilknyttet 4 områdeansvarlige; en Ungdomsformand, en Aktivitetsansvarlig, en Kommunikationsansvarlig og en klublokaleansvarlig. Klubben er organiseret i 8 udvalg med egne udvalgsansvarlige, hvor udvalgene arbejder selvstændigt med egne opgaver. Find kontaktpersonerne her 

Seneste nyt
Vis/skjul
Udskriv

25.08.2010: BRH Volley udvider sit sundhedsprogram for dameungdomsspillere
BRH Volley dækker fremover fysioterapiomkostninger for sine dameungdomsspillere, som indgår i sundhedsprogrammet, som startede i august 2009.

Efter et år med stor fokus på fysisk grund- og vægttræning og rådgivning fra landsholdsfysioterapeuten Britt Petersen, er det nu tydeligt at se virkningen hos de spillere som deltog i programmet. Antallet af belastningsskader har været stærkt faldende, og spillernes generelle fysiske udvikling er markant forbedret. Det får nu BRH Volley til at tage endnu et skridt i udviklingen af dametalenter i Danmark.

Fra den kommende sæson dækker BRH Volley spillernes nettoudgifter til fysioterapi, så længe de indgå i samarbejdets sundhedsprogram.

Programmets leder Henrik Dahl udtaler ”Vores evaluering for sidste sæson viser en klar udvikling hos alle deltagerne i programmet. Vi havde langt færre belastningsskader end tidligere, vi havde bedre snor i spillernes eventuelle genoptræning, og deres fysiske tests viste en forbedring på op til 20 % i deres resultater. Vi vælger derfor at fortsætte samarbejdet med Britt Petersen og samtidig lægger vi endnu en gulerod i programmet. Vælger spillere at deltage fuldt i det fysiske program og følge vores rådgivning ved skader og genoptræning, så dækker BRH Volley spillerens nettoudgifter til fysioterapi til en vis grænse.

”Vi forsøger at give vores spillere de allerbedste betingelser for at udvikle sig, og vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det i dag koster mange penge at deltage på eliteniveau. Dette er én af de måder vi kan hjælpe lidt på, samtidig med at vi holder kontingentet nede og har lagt loft over deltagerbetalingen til weekendstævner.” fortsætter Henrik Dahl.

BRH Volley har gennem det seneste år opbygget en stærk organisation, som både kan igangsætte nye tiltag og skaffe penge, så talentudviklingsprogrammet for damer vil fortsætte med at udvikle nye tiltag til glæde for dameungdomsspillerne i samarbejdet.

Informationer om programmet kan hentes hos Henrik Dahl eller på hjemmesiden under Sundhed & skader i menuen Medlemsinfo (kræver login)

01.08.2010: Ny hvervekampagne for drenge
Til sæsonstart igangsætter RS en hvervekampagne rettet mod drenge i årgangene 1997 til og med år 2000. Målet er at få etableret en drengegruppe, som kan danne grundlag for de kommende års drengehold i aldersgrupperne HU-14 og senere HU-16. Der vil blive indrykket annoncer i Rødovre Lokal Nyt og der vil blive udsendt en flyer (download her) til alle medlemmer og skoler, hvor vi opfordrer til at tage kammerater med til Åbent Hus. Læs mere her

Denne kampagne betyder selvfølgelig ikke, at andre årgange eller piger ikke er velkomne, og spørgsmål kan rettes til Henrik Dahl på tlf. 3673 1884.

06.07.2010: Kåring af årets RS'er og årets ungdomsspiller
Traditionen tro har klubben kåret årets ungdomsspiller, og i år faldt valget på Victoria Oberreuther fra vores kidsafdeling. Victoria blev valgt med følgende begrundelse:

 

 

"Det har i år igen været svært at vælge årets ungdomsspiller blandt foreningens mange talentfulde medlemmer. Bestyrelsen har enstemmigt fundet frem til en person, som besidder en stor fighter-evne, vedkommende HADER at tabe. Vinderen forventer, at alle holdkammerater yder deres bedste, de gør hvad de kan, er altid klar til at spille, jo flere stævner jo bedre, jo mere volley jo bedre. Er meget sjældent fraværende til træning, hjælper gerne med hvad som helst, når det nu giver mere volley, så er det bare top. Vinderen startede for 3 år siden til foreningens sommercamp, og har siden da vundet rigtig mange medaljer, er i denne sæson netop rykket fra kids volley til teen volley, sidst men ikke mindst en god holdkammerat. STORT TIL LYKKE TIL VIKTORIA OBERREUTER."

Samtidig er årets RS'er blevet kåret, og i år faldt valget på Christina Schärfe Lambach, mor til DU-15/17 spiller Ida, kidsspiller Jeppe og tidligere HU-spiller Mathias. Christina blev valgt med ordene
"Denne person har været aktiv i klubben siden kidsvolley startede for 7 år siden. Vedkommende er altid klar til at hjælpe og gør det med et smil. Stiller velvilligt bil til rådighed når der skal køres til stævner, og overnatter gerne udenbys. Er en haj ved stævnelederbordet, når RS holder stævner, klar med konstruktive og positive holdninger, er på det sidste blevet træner, leverandør af tilmeldingssystemet Arena 365, og en af de få der gennem tiden har leveret 3 spillere til foreningen. STORT TIL LYKKE TIL CHRISTINA LAMBACH.

01.07.2010:
3 nye landsholdsspillere i BRH Volley og 6 i alt på årets ungdomslandshold
I dag blev årets ungdomslandshold udtaget for både DU-17 og DU-19 årgangene, og BRH Volley fik sat et flot aftryk med 3 nye udtagelser, 1 ”genopstanden”, 1 genvalg og 4 reservetjanser.

Årets Danmarksmestre i DU-15 årgangen fik sat sit et stort aftryk på DU-17 landsholdet, selvom spillerne egentligt er 1-2 år for unge. Stephanie S. Dahl, Liv Magnussen og Julie De Blanck blev udtaget til holdet for første gang, samtidig med at Ida S. Lambach og Olivia Von Holstein blev udtaget som ”boblere”. En flot anerkendelse af holdets fantastiske sæson og alle spillernes individuelle udvikling.

På DU-19 holdet fik Mira Abildgaard (selvfølgelig) genvalg, samtidig med at Nicole S. Dahl fik comeback. Nicole har tidligere været udtaget som kantspiller, men er nu udtaget som hæver for første gang. Et vellykket skifte, som nu er kronet med en udtagelse til landsholdet. Herudover blev Julie Guldager udtaget med forbehold for at hun er skadesfri, men hvis hun ikke er det, er BRH Volleys Anna Stage Hansen én af 2 reserver, som kan komme med. Ligeledes en flot anerkendelse af, at BRH Volley har en bredde i hele ungdomstruppen, og at det således ikke har været enkeltpræstationer, som har givet 2 guld og 1 sølvmedalje i årets ungdomsdanmarksmesterskaber. 

Begge landshold skal i aktion i september, hvor de skal spille NEVZA Cup mod de øvrige nordiske nationer og derefter deltage i kvalifikationen til EM i januar måned.

28.06.2010: BRH Volley gearer op på damesiden
Efter en fantastisk sæson med 2 guld og 1 sølvmedalje til dameungdomsholdene i BRH Volley, har samarbejdet fået færten af mere. Ungdomssamarbejdet, som nu alene består af Brøndby Volleyball Klub og RS Volleyball Klub (BRH står for Brøndby – Rødovre Holdfællesskab), vil derfor skabe endnu bedre rammer for alle dameungdomsspillere under de 2 klubber.

Fra næste sæson vil der således være et rent ungdomshold i 2. division, hvor de mest talentfulde DU-17 og DU-20 spillere vil høste værdifuld erfaring. Holdet vil af reglementsmæssige årsager hedde Brøndby, men vil bestå af spillere fra ungdomssamarbejdet.

Samtidig etableres der en træningsstruktur, som underbygger udviklingen af hver enkelt ungdomsspiller, hvor BVK’s elitetrup, 2. divisionsholdet og DU-17 truppen træner samtidig. Alle spillere vil derved løbende få mulighed for at blive testet af blandt endnu bedre spillere, således at den enkeltes udvikling er i fokus.

BVK’s cheftræner Jens Bang udtaler ”Der er ingen tvivl om, at de bedste ungdomsspillere vil få øgede muligheder. Vi har den seneste måned haft samtræninger mellem eliteholdet og ungdommen, og her har de unge vist meget stor ihærdighed og engagement. Ved den ny model vil de unge få meget bedre muligheder for at udvikle sig og vise hvad de kan og derved hurtigere få adgang til eliteholdet”.

De bedste ungdomsspillere vil få tilbudt 4 boldtræninger og 2 vægttræninger om ugen, og samtidig deltagelse i BRH Volley’s sundhedsprogram, som også i næste sæson vil blive ledet af landsholdets fysioterapeut Britt Petersen.

På trænerfronten vil trænerteamet bestående af BVK’s cheftræner Jens Bang, BVK’s ungdomstræner Steen Spangen og RS ungdomstræner Henrik Dahl fortsætte. Sidstnævnte vil dog blive assisteret af et team bestående af 2 professionelle damespillere fra BVK’s elitedivisionshold samt Helle Nygaard og Brian Culmsee, således at Henrik Dahl i højere grad kan fokusere på den organisatoriske udvikling.

”Målet med ændringen er helt klart at forbedre vores tilbud endnu mere. Vi har netop været med DU-15 holdet i Polen, hvor vi gjorde det rigtig godt blandt ældre hold, og vi kan se, at spillerne vokser med udfordringerne. Vi ønsker derfor at øge vores sportslige tilbud, og det indebærer bl.a. flere udenlandske udfordringer. Al erfaring viser at udenlandske stævner udfordrer og motiverer ungdomsspillere i en grad, som de indenlandske turneringer desværre ikke kan matche. Det kræver mere tid og fokus, og det er derfor optimalt, at jeg kan bruge mere tid på denne udvikling og samtidig er sikker på, at udviklingen i hallen ikke går i stå” udtaler Henrik Dahl, som dog fortsat vil kunne ses som coach for de forskellige hold i samarbejdet. ”Vi har netop startet et nyt DU-15 hold op, hvis tilgangen fortsætter, kan der måske også dukke et DU-13 hold op til næste sæson. Det kræver tid og energi, og det har jeg fået frigivet ved denne ændring” slutter Henrik Dahl.

Oplysninger om BRH Volleys øgede satsning kan fås hos Henrik Dahl, Jens Bang eller Steen Spangen.

12.06-2010: Mira blev ikke årets idræstnavn
Mira blev slået på målstregen af en olympisk medaljevinder i ishockey, som i en alder af 16 år starter i den amerikanske liga efter ferien. Michelle Karvinen blev årets vinder, hvilket må siges at være fuldt fortjent.

20.05.2010: RS Volley's Mira Abildgaard nomineret til årets idrætsnavn i Rødovre
Deltag i afstemningen på www.rnn.dk og hjælp Mira til at komme med i opløbet. En spiller fra RS har aldrig tidligere vundet prisen, så det vil være en stor hæder - og meget fortjent, hvis det skulle lykkedes. Afstemningen er alene vejledende og det er FIR i samarbejde med Lokalavisen, som vælger prismodtageren.

18.05.2010: Sæsonafslutning flyttet til den 20. juni
Grundet SM i beachvolley for ungdomsspillere har bestyrelsen valgt at flytte den traditionelle sæsonafslutning på Ishøj strand til søndag den 20. juni kl. 10.30. Nærmere information kommer snarest.

17.05.2010: Generalforsamling afholdt og ny bestyrelse valgt
Årets generalforsamling blev afholdt mandag aften uden de store sværdslag. Bestyrelsen sagde "udenfor tur" farvel til Per Seestedt og Henrik Skourup, og i stedet blev Brian Culmsee og Helle Nygaard tilforordnet for 1 år, indtil de kan vælges ordinært.

Bestyrelsen består af formand Torben Thielow (valgt for 2 år), kasserer Karin Finner Madsen, Lars Vallentin (valgt for 2 år) samt de 2 nye. Herudover er ungdomsudvalgsformand Henrik Dahl, Kommunikationsansvarlig Birgitte Vogelius og Aktivitetsansvarlig Henrik Hermansen tilknyttet bestyrelsen. Herudover blev der vedtaget nye vedtægter, som kan ses på den interne del af hjemmesiden, igesom regnskabet blev godkendt.

14.05.2010: Se billeder fra DM
Vores fantastiske fotograf Thomas Guldager har taget en række fantastiske billder. Klik her og se mere.

09.05.10: BRH Volley fastholdt favoritværdigheden og vandt DM for DU-15

 

 

DU-15 pigerne var inden weekendens DM seedet som nr. 1, og kan efter weekenden kalde sig Danmarksmestre. Pigerne stod for presset og ikke mindst deres egne forventninger og spillede et helt igennem suverænt Danmarksmesterskab. Samtidig fik holdet valgt anfører Stephanie S. Dahl og kantangriber Liv Magnussen til årets Dream Team.

DANMARKSMESTRE 2010 

 

Efter den indledende puljes 5 kampe, som alle var vundet med 2-0, skulle BRH Volley i semifinalen møde overraskelsen Skjern KFUM, som havde slået de formodede værste konkurrenter fra Team Køge ud af turneringen. Her satte BRH Volley sig tungt på kampen, hvor der var overskud til at alle spillere fik spilletid, og alligevel kunne holdet vinde kampen med 25-17 og 25-13.

 

I finalen ventede Gentofte Volley, som ligeledes var gået ubesejret igennem indtil finalen. Holdet var absolut værdige modstandere og de gav en rigtig god fight. Holdene fulgtes ad i første sæt, men fra 16-16 trak BRH Volley af sted med skarpe server og angreb, og sættet blev vundet med 25-19. Det var ligesom det trak selvtilliden lidt ud af Gentofte, og selvom de fulgte godt med i starten, trak BRH Volley af og vandt i overbevisende stil sættet med 25-16, hvorefter den store jubel kunne bryde løs.

 

BRH Volley vandt således alle 7 kampe med 2-0 og gav i gennemsnit 17 points pr. sæt til modstanderne. En meget overbevisende indsats, som underbyggede at holdet gennem hele sæsonen har været suveræne. Først blev Sjællands Grand Prix turnering vundet, så blev Dansk Volleyball Forbunds PokalFestival vundet, så blev Sjællands forårsturnering vundet og nu sluttede det af med Danmarksmesterskabet. Alle kampe uden tab af sæt. De eneste tabte sæt i hele sæsonen kom til Sjællandsmesterskabet, hvor holdet stillede op uden 3 af nøglespillerne, som var med til DM for DU-20 hold. Alligevel fik holdet vist sin bredde og vandt en flot sølvmedalje. Træner Henrik Dahl udtaler ”Det er en helt suveræn præstation holdet har lavet i hele sæsonen. At piger på 13-14 år kan holde så højt et niveau og undgå koncentrationssvigt i mere end 30 kampe i træk er helt fantastisk. Pigerne er psykisk utrolig stærke, og selvom vi i flere kampe har været langt bagud, så har holdet den indre tro på, hvad de kan, og det bringer dem altid tilbage i sættene. Jeg er utrolig stolt af dem og af hele sæsonen. Inden vi startede havde jeg ikke turde drømme om, at vi i BRH Volley nu ville stå med 2 Danmarksmesterskaber for DU-15 og DU-17 og en sølvmedalje i DU-20, og at 3 af spillerne har været med på alle 3 hold. En helt enestående præstation, som bliver svær at overgå, slutter Henrik Dahl.

Også drengene gjorde det fint. Holdet, som sidste år blev nr. 10 til DM, og som var seedet nr. 9, overgik dette og endte på en flot 8. plads. Et fint resultat efter en lidt svingende sæson.
Se resultater af kampene her, og billeder kommer snarest

08.05.10:  God dag for DU-15 og HU-16 og de hårdt arbejdende forældre

 

 

Førstedagen i DM i Rødovrehallen blev en god dag for begge hold og for de hårdt arbejdende forældre i køkken og hal.

Sportsligt gjorde DU-15 rent bord med 4 sejre og en sætscore på 8-0. Det betyder at den sidste puljekamp søndag morgen alene har betydning for om holdet slutter på 1. eller 2. pladsen i puljen. Modstanderne fra Amager har overraskende også gjort rent bord, så det er en ren gruppefinale, hvor taberne vil møde Gentofte kl. 11.15 medens vindernes modstandere endnu ikke er fundet.

For HU-16 var det en lidt blandet fornøjelse, men en 2-0 sejr over Ikast betyder formentlig at holdet slutter på en 4. plads og derfor skal spille om 5-8. pladsen. Da holdet er seedet nr. 9 og blev nr. 10 sidste år, tegner det til en forbedring i år.

For de hårdt arbejdende forældre har der været megen ros fra alle sider til forplejning og generel stævneafvikling. Et meget flot arbejde,som vi kan være stolte af.

Kom i Rødovrehallen søndag kl. 11.15 og støt DU-15 i deres kamp for medaljer. En evt. finale spilles kl. 14.00 og kampene kan følges på http://brhvolley.dk/resultatformidling.html


18.04.2010: Mira Abildgaard kåret som den bedste spiller til DM
For 2. uge i træk blev 16 årige Mira Abildgaard hædret ved at blive udtaget til årets hold til Danmarksmesterskaberne. I sidste uge var det i DU-20 rækken, og nu var det i DU-17 rækken. Denne gang vr hædren dog endnu mere bemærkelsesværdig, da hun også blevet kåret til turneringens MVP (Most Valuable Player), en hæder som afgjort afspejler at vi ikke var de eneste, som synes at hun spillede en hel fantastisk turnering. Læs også under den 11.04.2010 :)

18.04.2010: DU-17 Danmarksmestre 2010
Efter både en sindsoprivende semifinale og finale kan BRH Volley's DU-17 hold kalde sig Danmarksmestre i volleyball. Først blev de regerende mestre fra VK Hjallese slået med 2-1 i semifinalen, hvorefter Team Køge blev slået med samme cifre i finalen. Her havde BRH Volley matchbold allerede i 2. sæt ved 25-24, men blev på det skammeligste bortdømt af en iøvrigt håbløs dommer. Team Køges træner viste fantastisk sportsmanship ved at påpege at Mira Abildgårds smash var inde, men dommeren valgte totalt håbløst at fastude sin kendelse. Dette affødte en reaktion fra Henrik Dahl, som ifølge de gældende regler takseres til et gult kort, hvilket gav et gratis point til Team Køge. Det udnyttede de med et servees til at tage sættet.
Heldigvis viste BRH Volley at de er mentalt stærke. Efter en servefejl fra Team Køge gik Liv Magnussen ned og satte 7 skarpe server, og så stod det 8-0, da holdene byttede side. Herfra kunne BRH Volley spille sikkert resten af sættet, som blev vundet med 15-9. Holdet kan nu tage hjem med Pokal uden at have tabt en kamp i weekenden og kalde sig både Sjællandsmestre og Danmarksmestre.

Det var det første danske mesterskab i BRH Volley, hvor størstedelen har trådt deres første volleysko i RæSerKids. Ialt 7 ud af 11 spillere kommer fra egen avl, og herudover er 5 ud af holdet fortsat DU-15 spillere, som kan forsøge at gentage triumfen om 3 uger, hvor Danmarksmesterskabet afvikles på hjemebane i Rødovrehallen.

11.04.2010: BRH spiller på årets hold
Mira Abildgaard, som startede som RæSerKidsspiller i 2004 blev i dag valgt til årets Dream Team under DU-20 DM. En fuldt fortjent hæder efter en flot sæson, som foreløbig har give debut på DU-20 landsholdet, debut på Brøndbys elitedivisionshold og en netop vundet sølvmedalje ved det overståede DU-20 DM. Prikker over "i-et" vil være endnu en medalje ved næste weekends DU-17 DM. Mira står til venstre øverst på nedenstående billede.
 
28.03.2010 BRH Volley blev Sjællandsmestre for DU-17
Læs mere her og se semifinale og SM-finale live på nettet her hvor du skal klikke på "Live TV". Et stort tillykke med den måske største præstation i BRH Volley i år. Detaljeret kampbeskrivelse ses på DU-17 holdets side og billeder fra Thomas Guldager kan ses her


  
06.03.2010 Rekordantal BRH spillere udtaget til TC hold
Traditionen tro udtager TC Øst 2 drenge- og 2 pigehold til at mødes med udvalgte svenske hold 2. Påskedag, og igen i år er BRH Volley rigt repræsenteret.
På drengesiden er Kevin fra HU-16 holdet udtaget og på pigesiden er der udtaget 4 spillere samt en reserve. Liv er - ikke uventet - blevet udtaget til A-holdet, som primært består af spillere fra årgang 94 og 95. på trods af at hun er fra årgang 96 (og er den eneste på holdet fra denne årgang).

Til B-holdet er Stephanie og Olivia udtaget igen i år, medens der er debut til Julie De Blanck, samtidig med at Katharina har kæmpet sig op til en reserveplads. Det forlyder også, at Ida, hvis hun ikke havde været på skiferie i Påsken havde været tæt på en udtagelse. Et stort tillykke til alle og ikke mindst held og lykke 2. Påskedag i Sverige.

28.02.2010 Guld og sølv til RæSerKids
Vi havde 2 hold med til level 3 åben stævnet i Lyngby.
Victoria, Sonny, Feline og Frederik V.P. vandt finalen over Kia, Frederik J. og Nicolas.
Begge hold spillede overbevisende igennem hele stævnet. Det var kun Hundested der kunne give god modstand. De plejer at vinde over os.
Alle spillere ydede det bedste de har lært, og de har alle gjort store fremskridt i løbet af sæsonen, takket være deres dygtige teentrænere og de mange stævner spillerne deltager i.
Level 2 åben holdet med Jonas, Marcus, Victor og Malthe var en tur i Farum. Her blev det til en 3. plads ud af 4. De er alle rykket meget i løbet af vinteren. Vi skal bare have dem til at spille ligeså godt i de første kampe som senere på dagen, så ligger der også en masse medaljer og venter på dem. Evnerne og viljen er der:-)

  Sonny, Feline, Frederik V.P. og Victoria

  Nicolas, Frederik J. og Kia

19.02.2010: Flot skolestævne
Dagens stævn blev afholdt næsten uden problemer på trods af et rekordstort kampantal og enkelte afbud med meget kort varsel. Se billeder fra stævnet her.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag i uge 7 i 2011, hvor vi igen inviterer alle 1. til 6. klasser til volleydyster i Rødovrehallen. En rigtig stor tak til alle vores ungdomsspillere, som mødte talstærkt op og til deres forældre, som gav nogle af dem lov til at pjække fra skole. Også en stor tak til alle voksne hjælpere. Hvis ikke vi havde den opbakning og støtte var dette stævne ikke muligt.

16.02.2010: Ny rekord til årets skolestævne i Rødovrehallen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Traditionen tro holder RS Volleyball Klub stævne for alle Rødovre kommunes 1.- til 6. klasser den sidste fredag op til vinterferien. Det foregår i år på fredag den 19. februar, og årets turnering bliver den største nogensinde.

 

I alt skal der i løbet af ca. 7 timer spilles 234 kampe på 18 baner. Kampene spilles af 84 hold fordelt på 26 klasser på 5 skoler, og der forventes over 500 skolebørn, mere end 50 lærere og ca. 30 officials i hallen på fredag.

 

Klasserne 1 til 3. spiller Kidsvolley level 1, medens 4. til 6. klasserne spiller level 3.

 

Stævnet starter kl. 8.45 og forventes afsluttet ca. kl. 14.30 med præmieoverrækkelser til alle klassetrin. Alle er velkomne til at komme forbi og opleve en tætpakket Rødovrehal med masser af energi og stemning.

 

Yderligere oplysninger - eller tilmelding som hjælper - kan ske til ungdomsansvarlig Henrik Dahl på tlf. 20701884 eller hdahl@youmail.dk


12.01.2010: Generalforsamling og Sæsonafslutning
Årets Generalforsamling er fastlagt til mandag den 17. maj 2010 kl. 19.00 i RS Klublokale
Årets Sæsonafslutning er fastlagt til søndag den 13. juni 2010 kl. 10.30 på Ishøj strand
Se også begivenhederne til højre og sæt kryds i kalenderen.

12.01.2010: Nytårstaffel aflyst
Grundet for få tilmeldinger har bestyrelsen valgt at aflyse årets nytårstaffel fredag den 13.1.2010. Bestyrelsen vil vurdere om der er basis for en ny fest i et forår, som tegner meget hektisk med flere Kids- og Teenstævner i Rødovrehallen samt ikke mindst SM for DU-15/HU-16 søndag den 11. april og efterfølgende DM for samme aldersgruppe den 8-9. maj.

06.01.10: DM 2010 Arrangementet er gået i gang
Læs mere på særlig arrangementsside her og se hvor du kan hjælpe.

13.12.09: Resultater fra Fortunas Julestævne
Resulater for alle 4 hold kan ses her, og referat fra DU-15 A holdet er lagt ind på deres egen nyhedsside.

26.11.09: Skoleturneringen 2010 er i luften
I dag har alle Rødovres skoler fra 1. til 6. klasse modtaget invitationen til årets skoleturnering, som afvikles fredag den 19. februar 2010 op til vinterferien. Tilmelding sker i år via denne hjemmeside på: Skolevolley.
Vi vil gerne opfordre alle vores kidsspillere og deres forældre til at "skubbe" til deres klasselærere, så de alle kan få en god dag i Rødovrehallen. Samtidig vil vi gerne opfordre alle voksne og Teenspillere til at sætte dagen af (hvis det er muligt) og komme op og hjælpe til stævnet.

16.11.09: DM i Rødovrehallen
Dansk Volleyball Forbund har i weekenden tildelt værtsskaberne til danmarksmesterskaberne i ungdomsvolleyball 2010. RS/BRH Volley havde i den forbindelse ansøgt om DM for vores DU-15 og HU-16 hold, som begge består af spillere, som har spillet en del år. I år var heldet med os, og vi fik tildelt mesterskabet, som skal afvikles i weekenden den 8. og 9. maj 2010. Tildelingen betyder - udover at vi får lejlighed til at vise det bedste volleyball i de nævnte aldersgrupper - også at begge vores hold automatisk har kvalificeret sig til finalerunden. Vi undgår således en nervepirrende forårssæson med et tænderskærende SM, hvor hver kamp kan have afgørende betydning for en evt. kvalifikation. Nu kan begge hold i stedet arbejde med udviklingen med henblik på at toppe til DM.
For at kunne levere et flot DM vil der blive stillet store krav til klubberne i samarbejdet, og der vil være stort behov for hjælp fra alle forældre, bedsteforældre og søskende til alle ungdomsspillere. Sæt derfor allerede nu et stort kryds i kalenderen på dagene fredag til søndag den 7-9. maj 2010.

12.11.09: Julegaverne kan købes
Så er netbutikken oppe og køre for både RæSerKids og BRH Volley. Der er et udbud af forskellige lækre t-shirts og træningsdragter med logo for den relevante afdeling. Klik ind her hos Sportsmate og klik på enten RæSerKids eller BRH Volley Logoet og bestil allerede nu julegaverne for bedsteforældre, søskende eller jer selv. Varerne kan selvfølgelig også købes direkte i butikken.

9.11.09: Første RS drengespiller på ungdomslandsholdet
Mathias Lamback som har spillet i RæSerKids siden starten i 2003 og indtil november 2008, er netop blevet udtaget til HU-17 landsholdet, som skal spille NEVZA mesterskaber i december i Ikast.
  Det er den første udtagelse af en drengespiller fra "vores kuld" og vi kan alle være lidt stolte af udtagelsen - også selvom Mathias på vores opfordring valgte at udvikle sig videre i Gentofte. Det må vi sige at han har gjort, og han er absolut een af de bedste ungdomshævere i landet. Nu har lillesøster Ida fra DU-15 holdet og lilebror Jeppe fra kids noget at arbejde op imod :) Et stort tillykke og held og lykke.

 


6.11.09: Klublokalets nye faciliteter indviet af DU-15 A
Bestyrelsen har i ugens løb åbnet pengekassen og investeret i en fladskærm og et Wii spil, og Karin og Birgitte har givet lokalet en hovedrengøring. Det skulle derfor indvies og fredag aften efter træning tog DU-15 A-holdet ned og hyggede med pizzaer, sodavand, film og Wii. Det var en kanon aften, og vi kan kun opfordre andre hold til at gøre brug af lokalet. Læs om booking af her

24.10.09: Ny sponsoraftale i BRH Volley og deres ”moderklubber”

Der er med stor fornøjelse, at vi kan informere om, at BRH Volley og dets ”moderklubber” har indgået en rigtig god sponsoraftale med sportsforretningen Sportsmate.com på Sønderjyllands Alle 1 på Frederiksberg.

 

Rabatordning

Aftalen indebærer, at alle medlemmer af klubberne RS Volleyball Klub, Hvidovre Volleyball Klub og Brøndby Volleyball Klub og deres familiemedlemmer, får 10 % rabat på alle indkøb (dog ikke udsalgs- og tilbudsvarer) hos Sportsmate, samt ekstra 10 % på indkøb af særlige sundhedsfremmende produkter som indlæg til sko, elastikker, sjippetov og vippebræt.

 

Købet kan foretages enten ved fremmøde i butikken eller ved køb i netbutikken på www.sportsmate.com og i begge tilfælde skal man huske at meddele, at man kommer fra én af de 3 klubber eller BRH Volley.

 

Alle medlemmer vil i den kommende tid få udleveret et medlemskort, som skal fremvises ved køb i butikken. Kortet er ikke personligt og kan således benyttes af familiemedlemmer og nære relationer.

 

For alt køb, som registreres under denne aftale, modtager BRH Volley en særlig bonus, som vil komme ungdomssamarbejdet til gode. Så husk altid at medbringe kortet i butikken eller oplyse om jeres tilhørsforhold, når I handler på hos Sportsmate.

 

Ønsker man rådgivning i forbindelse med skokøb mv., kan vi kun give Ole og Peter hos Sportsmate de bedste anbefalinger, da begge har spillet volleyball på allerhøjeste niveau gennem mange år og derfor ved, hvad der tjener ens fødder bedst J. Tag derfor forbi forretningen, som ligger tæt på K.B. Hallen næste gang, I skal se på sko.

 

Særligt klubtøj

Udover rabatordningen er der indgået aftale om, at der i løbet af kort tid vil blive etableret en særlig site på hjemmesiden, hvor man kan finde særligt ”brandet” beklædning, som fremover vil være det officielle tøj under de respektive klubber eller afdelinger. Ordningen er allerede i gang for kidsafdelingen ”RæSerKids” under RS Volleyball Klub. Klik her for at se den. Næste udbud vil blive for ungdomsafdelingen ”BRH Volley” som dækker alle 3 klubber.

 

Målet er, at alle ungdomsmedlemmer på en let måde kan supplere deres ”sportsgarderobe” med t-shirts, træningsdragt og andet fritidstøj ”brandet” med det logo og navn, som man hører under, og at forældre og bedsteforældre på en let måde kan købe dette som gaver til jul, fødselsdag mv..

 

Vi glæder os til samarbejdet og håber at alle vil gøre brug af muligheden for rabat og god rådgivning.

 

Spørgsmål om aftalen kan rettes til Henrik Dahl fra RS Volleyball Klub på hed@bestperformance.dk eller tlf. 20 70 18 84.

12.10.09: RS er blevet certificeret som en klub med et godt idrætsmiljø for børn
RS har gennem det seneste år deltaget i et projekt sammen med Dansk Volleyball Forbund, om at få udviklet og fastlagt et godt idrætsmiljø for børn. Projektet er udviklet af Danmarks Idræts Forbund, og handler om at sætte fokus på seks områder, som DIF stiller krav til. De 6 områder har været:

Foreningens ungdomspolitik, velkvalificerede trænere og ledere til alle, trænings- og konkurrencetilbud til alle, faciliteter og rammer, samarbejde og kommunikation samt synliggørelse af kompetencer. 

Klubbens projektansvarlige Henrik Hermansen udtaler: "Vi er meget stolte over, at vi er blevet certificeret som en klub med et godt idrætsmiljø for børn. Vi har siden opstarten af kidsvolley i 2003 arbejdet tæt sammen med forældrene om hvilke værdier og rammer vi ønskede at bevæge os indenfor. Det er derfor glædeligt at disse helt uden anmærkninger eller ændringer er blevet godkendt af såvel Dansk Volleyball Forbund som Danmarks Idræts Forbund". Dette viser os at vi har gjort det godt, og at vi også i fremtiden kan garantere alle forældre, at de kan sende deres børn til kidsvolley med sikkerhed for at de får en god oplevelse.

6.10.09:  Nyt unikt tilbud til dameungdomsspillere i BRH Volley
Læs mere her

4.10.2009: Teentrænerdebut

Ved søndagens stævne i Rødovrehallen fik 4 af vore teenspillere debut som coaches. Ida, Olivia, Daniel og Emil styrede et level 3 hold og et level 3 åben hold. Det gjorde de på fortræffelig vis. Selv om det ikke blev til topplaceringer, var det en fornøjelse, at se og høre det engagement de viste.
Det er fantastisk godt for klubben, at vi nu har unge trænere, der kan styre og vejlede så flot.
Se mere under RæSerKids.

27.09.09: Se nyt fra dagens kidsstævne under RæSerKids

20.09.09: Succes i Hjallese
Level 2 og level 4 holdet spillede 16 kampe ved Hjallese stævnet og vandt de 15!!!
Level 2 holdet med Kristian, Daniel, Nicolas og Jeppe vandt alle 10 kampe og sikrede sig suverænt pokalen.
Level 4 holdet med Victoria, Kia, Frederik og Selina vandt 5 ud af 6 kampe og fik en flot 2 plads.
Se mere under RæSerKids.

17.09.09: Gratis kursustilbud fra KAI er lagt på hjemmesiden
Læs mere om de gratis tilbud fra KAI, som man kan få glæde af som individ og som klubleder. Meld dig til direkte hos KAI. Log ind på hjemmesiden og læs mere under Medlemsinfo.

16.8.09: Første Danske ungdomsmesterskab i beach til RS
Olivia Von Holstein blev i dag den første kidsspiller i RS, som kom helt til tops til et Danmarksmesterskab i beachvolley. Sammen med veninden Nanna Mølgaard fra Team Køge, vandt de i denne weekend suverænt Danmarksmesterskabet for DU-15.


Olivia med pokalen

Pigerne afgav ikke et sæt i hele turneringen, og søndag vandt de først semifinalen over Hjallesepigerne Anna Laursen/Marlene Kristensen med 21-19, 21-6, hvorefter de skulle møde Nannas holdkammerater fra Team Køge, søstrene Laura og Emma Brix. De havde været suveræne i de 3 stævner, som de havde deltaget i hen over sommeren, og der var ventet en spændende kamp.

Det viste sig hurtigt at det ikke blev tilfældet. Olivia og Nanna satte sig hurtigt på kampen og vandt med suveræne 21-10 og 21-16, hvorefter de kunne lade sig hylde som danmarksmestre.


Melaljeoverrækkelse med Olivia og Nanna til tops

11.8.09: Sæonen er skudt i gang
Tirsdag aften blev starten på den ny sæson for alle ungdomshold i klubben. I Rødovrehallen var der 28 kidsspillere til den første træning (vist nok rekord) i Friheden IC var der ca. 30 ungdomspiger og drenge og i Tjørnen var der også en del DU-20 piger til træning. Alt i alt en fremragende start på sæsonen.

3.7.09: BRH’ere på ungdomslandsholdene
Traditionen tro har der i denne uge været afholdt åben Talentcenterlejr i Ikast for alle interesserede ungdomsvolleyballspillere. Lejren varede fra søndag til torsdag og alle spillere nåede at træne 8 træningspas i mere end 20 timer. BRH Volley havde i alt 15 spillere med ud af de ca. 220 deltagere.

Ved afslutningen af lejren udtog ungdomslandsholdstrænerne vanen tro årets U-19 og U-17 hold, som skal spille NEVZA turneringen i efteråret, og vanen tro (tidligere under Brøndbys navn) var BRH Volley flot repræsenteret.

Til årets U-19 hold blev Julie Guldager, Line Mikkelsen, Simone Okholm og Mira Abildgaard

udtaget, og sidstnævnte blev også udtaget til U-17 holdet. Et stort tillykke og held og lykke til jer alle.

Herudover blev der som et nyt tiltag udtaget en bruttotrup af unge ”angrebs- og liberoboblere” i årgangene 1995 og 1996 (man valgte af ukendte årsager ikke at udtage hævere født senere end årgang 1994).

Boblerne skal deltage i de kommende træningssamlinger med henblik på evt. senere indlemmelse i truppene, hvis de fysisk og spillemæssigt udvikler sig tilfredsstillende. Her blev vores U-15 spiller Liv Magnussen
udtaget på trods af, at hun netop er kommet tilbage fra en brækket fod. Et stort tillykke til Liv.

6.6.09: Sæsonafslutning på Ishøj strand
I dag lukkede RS officielt sæsonen ned med den traditionelle beachkidsvolleydag på Ishøj strand. Vejret var rimeligt og der var mødt mere end 45 personer op til en gang level 2 i sand og en gang grillmad. Det var også dagen, hvor årets ungdomsspiller og årets RS'er skulle kåres.

Årets ungdomsspiller, som kåres af klubens bestyrelse i samråd med trænerne, skal være een, som er en god kammerat, som fungerer godt socialt i gruppen og som går forrest i kamp og til træning. I år faldt valget på DU-15 spilleren
Stephanie S. Dahl,
som har haft en fantastisk sæson, kulminerende med en sølvmedalje som enehæver på BRH Volleys DU-17 hold. Hun har trods en knæskade i hele foråret ydet en markant indsats og har i hele sæsonen spillet mere end 70 kampe. Stort tillykke med titlen.

Årets RS'er blev klubbens ungdomsansvarlige Henrik Dahl,
som genem hele sæsonen har arbejdet intenst med opbygningen af klubsamarbejdet BRH Volley. Et samarbejde som skal sikre et attraktivt volleytilbud til alle ungdomsspillere i Brøndby, Rødovre og Hvidovre, uanset ambitionsniveau og talent og som i år har fået sit gennembrud med 5 ungdomshold, hvoraf det er blevet til 1 Danmarksmesterskab for DU-19 holdet og 1 sølvmedaljer til DU-17 holdet.

Billede af de 2 modtager ses
her hvor der også er billeder fra hele sæsonafslutningen.

3.6.09: Ny trænergruppe og træningsstruktur for BRH's drengeafdeling
På spillermødet for drenge blev den kommende sæsons trænergruppe præsenteret, ligesom de forventede hold. Trænergruppen kommer til at bestå af Henrik Petersen, Torben Thielow og Henrik Skourup, som i fællesskab vil træne en samlet gruppe af drenge i årgangene 1994 til 1997. Se hele præsentationen fra mødet her.

2.6.09: Præsentation af næste sæsons tider og trænere for dameafdelingen
På aftenens spillermøde blev det præsenteret, at der til næste sæson vil være 5 ungdomshold på damesiden i BRH Volley, som er ungdomsoverbygningen til RS Volleyball Klub. Der vil blive 2 DU-15 hold, hvoraf det ene vil være et helt nyt oprykket kidshold, der vil være 2 DU-17 hold og et DU-20 hold. Helle Nygaard vil blive træner for det ny DU-15 hold, medens Kasper Mullertz bliver træner for det ny DU-17 hold. Henrik Dahl fortsætter som DU-15 træner, ligesom Steen Spangen fortsætter som træner for DU-17 og DU-20 holdet. Se præsentationen fra mødet her.

 
Ændret den 30.08.2010 af Henrik Dahl
  Gå til sidens top © rs-volley.dk 

Besøg jeresforening.dk